Kirkegårdene

Gærum kirkegård er en smuk lille kirkegård med en meget fredfyldt stemning. Kirkegården er meget velholdt og flot passet. På kirkegården kan man komme og gå som man har lyst til, selve kirkegården er ikke aflåst.
Vi henstiller dog til, at man er rolig og udviser respekt for stedet. Der skal gøres opmærksom på at hestevogne IKKE er tilladt på kirkegården, og ønsker man at blive hentet af en sådan til sit bryllup, skal denne holdes uden for lågen.

Kirkegården kan tilbyde følgende service:
– Rengøring/Vedligeholdelse af gravsteder
– Blomster og grandækning af gravsteder
Dette betales med årlig regning eller legataftale.

Andre ønsker kan også imødekommes, men kontakt graveren for en mere detaljeret forklaring på de specifikke ting, kirkegården kan tilbyde.

På kirkegården forefindes der lette haveredskaber og vand, som kan benyttes til brug på kirkegården.
I forbindelse med kistenedsættelse i eksisterende gravplads, skal man forvente en nyanskaffelse af ALLE planter.
Anlæggelse af gravpladsen finder sted 3-4 måneder efter kistenedsættelse. Dette sker på indehaveren af gravstedets regning.
Ca pris kan gives til brug for skifteret.

Info vedr. flade kirkegård opdateres snarest.